Strandbeskyttelse og klitfredning gennem tiderne

Kyststrækning ved Nørre Lyngvig i Vestjylland. Jyllands vestvendte kyster fra Skagen til Blåvandshuk/Skallingen og derfra langs vestsiden af Fanø, Mandø og Rømø er omfattet af klitfredning.

Bestemmelsen om retten til færdsel langs kysterne er skrevet ind i den første naturfredningslov fra 1917, mens bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen siden 1937 har været indeholdt i naturfredningsloven, nu naturbeskyttelsesloven. Strandbeskyttelsen indebar et forbud imod byggeri imellem vandkanten og 100 meter ind i landet. Klitfredningen har udgangspunkt i sandflugtslovgivningen, der allerede var udmøntet i en lov i 1867. Her var formålet at undgå eller bekæmpe sandflugt. I 1992 blev denne bestemmelse en del af naturbeskyttelsesloven og fik dermed tilsvarende strandbeskyttelseslinjen tillige til formål at sikre natur- og landskabsværdier.

Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen er senest blevet udvidet efter beslutning i 1999 fra 100 meter til 300 meter. For at give mere rum til friluftsliv og turisme langs kysterne vedtog Folketinget i 2017 en lempelse af naturbeskyttelsesloven.

Læs mere om ændringerne i faktaboksen her:

Fakta om ændring af naturbeskyttelsesloven

Lovændringen giver mere rum til friluftslivet og til kystbyerne inden for strandbeskyttelseslinjen.

Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene igennem generationer nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.

Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjerne omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden (i sommerhusområder dog kun 100 meter). Klitfredningslinjen
omfatter mange steder større arealer på grund af risikoen for sandflugt. Inden for beskyttelseslinjerne er der generelt forbud imod at ændre på tilstanden.

For at give mere rum til især friluftsliv og turisme har Folketinget nu vedtaget følgende ændringer af naturbeskyttelsesloven:

1. Krav om dispensation ophæves inden for strandbeskyttelseslinjen:

  • I lovligt etablerede haver skal der ikke længere ansøges om dispensation til mindre bygninger, anlæg og installationer, som placeres inden for 15 meter af beboelsen, fx en mindre terrasse i niveau med og i sammenhæng med boligen, et højbed, et gyngestativ eller et skur på op til 10 m², hvis der ikke er et skur i forvejen.
  • Man kan uden dispensation genopføre en bolig på samme sokkel og med samme dimensioner som den hidtidige bolig.
  • På arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål kan klubber og foreninger med tilknytning til havet og kysten uden dispensation fx bygge et skur til deres udstyr eller til omklædning, og der kan etableres fx en bålhytte, en legeplads eller en baderampe til brug for børneinstitutioner, folkeskoler og besøgende i øvrigt.
  • Overflødiggjorte havnebygninger kan uden dispensation anvendes til visse frilufts- og turismeformål – fx kiosk, café og grejopbevaring for vandsport.

2. Det bliver lettere at få dispensation til visse aktiviteter inden for strandbeskyttelseslinjen:

  • I lovligt etablerede haver bliver der mulighed for at få dispensation til mindre bygninger og anlæg, selvom disse ikke ligger op til beboelsen, og som ikke er tilladt i dag, fx hævede eller fritliggende terrasser, skure og drivhuse på op til 10 m² samt gyngestativer og sandkasser. Der bliver mulighed for at få dispensation til at opstille en mindre bænk på egen grund også uden for haven.
  • Det bliver lettere ved at få dispensation til etablering af mindre kviste og tagvinduer, mindre udvendige kældertrapper eller til udvidelse af boligens areal som følge af udvendig isolering af boligen med op til 25 cm isolering, når der er tale om en helårsbolig, samt isolering af et tilhørende skur med op til 10 cm isolering samt en mindre øgning af taghøjden i forbindelse med isolering.
  • Der bliver bedre muligheder for at udvide og modernisere toilet- og baderum i sommerhuse uanset sommerhusets størrelse. I sommerhusområder og områder med eksisterende fritidshuse på lejede grunde, bliver der bedre muligheder for udstykning og matrikulering, så sommerhus- og fritidshusejere kan købe den grund, deres hus ligger på.
  • Det bliver lettere at få dispensation til udvidelse af boligen af hensyn til et medlem af husstanden med et væsentligt, varigt og dokumenteret handicap.
  • Eksisterende turismevirksomheder får lettere ved at få lov til at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til hovedbebyggelsen, f.eks. en pavillon, en swimmingpool, en petanquebane eller borde og stole.
  • Kommunerne får lettere ved at få dispensation til at etablere træfortove og lignende for at skabe øget tilgængelighed til stranden for fx kørestole og barnevogne.
  • Ved strandene får klubber, foreninger og institutioner bedre muligheder for at etablere mindre faciliteter som skure til omklædning eller til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters og lignende, hvis de
    opføres i tilknytning til eksisterende anlæg, fx ved en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og hvis kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan for området til dette formål. Inden for klitfredningslinjen vil der i nogle tilfælde kunne dispenseres til tilsvarende faciliteter, hvis de placeres på stranden uden for arealer med klitdannelser.
  • Eksisterende turismevirksomheder skal have mulighed for at få dispensation til at opstille mindre faciliteter uden tilknytning til eksisterende bebyggelse til brug for frilufts- og ferieaktiviteter. De nærmere regler herom skal fastsættes i en bekendtgørelse.

3. Strandbeskyttelseslinjen kan ophæves:

  • Kommunalbestyrelsen får mulighed for at ansøge miljø- og fødevareministeren om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på havne, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og på mindre arealer, der adskiller byen og havnen og dermed skabe mulighed for at knytte byen og havnen tættere sammen.

Hent PDF: Fakta om ændring af naturbeskyttelsesloven