Eksempler på strandbeskyttelsens effekt

Her har vi samlet nogle eksempler på, hvordan strandbeskyttelseslinjen og bestemmelserne om klitfredning har medvirket til at fastholde uberørte områder også der, hvor der er sket byudvikling. Der er også eksempler på, hvor helt kystnære områder er sikret mod yderligere bebyggelse.

Figur 1

Figur 1: Kystkile vest for Gilleleje i Nordsjælland, bevaret fra 1944 til i dag bl.a. via bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen (kilder: Det Kongelige Biblioteks flyfotoarkiv LW1944, Geodatastyrelsen, luftfoto forår 2012).

Figur 2

Figur 2: Kystområde på strækningen mellem Kolding og Haderslev. Her sikrer bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen, at bebyggelsen ikke uplanlagt spredes yderligere. Linjen er reduceret til ikke at omfatte det allerede bebyggede (kilder: Det Kongelige Biblioteks flyfotoarkiv LW1944, Geodatastyrelsen, luftfoto sommer 2012).

Figur 3

Figur 3: Kystområde ved Løkken, hvor der allerede i 1954 var sommerhusbebyggelse i klitlandskabet. Her kan man se, at klitfredningslinjen omfatter enkelte af de dengang eksisterende sommerhuse. Man kan også se, at bebyggelsen ikke er kommet tættere på kysten i 2012 (kilder: Geodatastyrelsen, luftfoto fra 1954 og sommeren 2012)

Hvor stammer lovgivningen fra?

Bestemmelsen om retten til færdsel langs kysterne er skrevet ind i den første naturfredningslov fra 1917, mens bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen siden 1937 har været indeholdt i naturfredningsloven, nu naturbeskyttelsesloven. Klitfredningen har udgangspunkt i sandflugtslovgivningen, der allerede var udmøntet i en lov i 1867. Her var formålet at undgå eller bekæmpe sandflugt. I 1992 blev denne bestemmelse en del af naturbeskyttelsesloven og fik dermed også til formål at sikre natur- og landskabsværdier.