Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal har siden åbningen til Nordsøen i 1825 været genstand for diskussion. En af de vigtigste udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord er stigningen i stormflodsvandstanden. Vandstandsudviklingen fra 1958 til 2060 er beskrevet, herunder en beregnet 50 års MT-vandstand.

De forhold, der betyder mest for stigningen af stormflodsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden, er analyseret, og det har vist sig at være mindstetværsnittet i Thyborøn Kanal og den fremtidige havspejlstigning.

Der er mere end en enkelt udfordring i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Der er taget udgangspunkt i den stigende vandstand, der medfører et større skadespotentiale som følge af oversvømmelse i den vestlige del af Limfjorden under stormflod, hvis den hidtidige udvikling fortsætter.

Herudover har Thyborøn Havn et ønske om 10 meters besejlingsdybde i forhold til de nuværende 8 meters besejlingsdybde. Alle løsninger er derfor til slut behandlet med og uden uddybning. I takt med at Thyborøn Kanal er flyttet længere mod NØ, er oprensningen i indsejlingen blevet en større og større økonomisk udfordring.

Samtidigt er der opstået problemer med bølgeuro i Thyborøn Havn, og erosionen på NØ-siden af kanalen er vokset. En dominerende udgift i alle løsningerne er udgiften til kystforing af Limfjordstangerne. Posten udgør ved de nuværende forhold ca. 20 mio. kr. pr. år.

Efter en beskrivelse af de enkelte udfordringer er de enkelte løsninger analyseret. For at kunne sammenligne løsningerne er anlægsudgiften til kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord og på kanalens NØ-side, samt fodringsudgiften på Limfjordstangerne prissat i en 50-årig periode.

Endvidere er udgifterne til oprensning og anlægsudgiften til den valgte løsning prissat i samme periode. Resultatet er opgjort ekskl. og inkl. havspejlsstigning. Det skal bemærkes, at en del af forudsætningerne for de anvendte løsninger hviler på antagelser og skøn, og beregningerne er baseret på simple formeludtryk. De skønnede udgifter skal derfor ses som et forsøg på at kvantificere udgifterne, så de kan sammenlignes på tværs af løsningerne og er ikke nøjagtige tal, der kan benyttes til udbud eller bevilling.

Den løsning, der tager hånd om flest af udfordringerne, og som kan løse stigningen i stormflodsvandstanden frem til 2060, er en udbygning af høfde 58 eller 59. Dog kræver denne løsning en lang uddybning af sejlrenden, hvis Thyborøn Havn skal have en besejlingsdybde på 10 meter. Det er endvidere konkluderet, at fjernelsen af sandpuden hjælper på bølgeuroen i Thyborøn Havn, men at fjernelsen har en uheldig effekt på stormflodsvandstanden i hele den vestlige Limfjord og især for Thyborøn Havn og by.

Udgivet af Kystdirektoratet 2012. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.