Kystdirektoratets primære mål er at videreudvikle design af sandfodringer, fordi sandfodring er den eneste kystbeskyttelsesmetode, som kan beskytte mod erosion over lang tid.
Kystdirektoratet har målt på 10 sandfodringer i Danmark. Otte på den jyske Vestkyst, som er den kyst i Danmark, hvor erosionen er størst. Én fodring ved Blåvand ud for Esbjerg, hvor erosionen er middel, og en ved Julebæk nordvest for Helsingør, hvor erosionen er lille.
De overordnede konklusioner fra de mange analyser er:
- Sandfodring kan standse kysttilbagerykningen i nutidens og fremtidens klima.
- Når en sandfodring designes, er viden om den pågældende kysts dynamik altafgørende.
- For at standse kystilbagerykningen skal volumen, der sandfodres med modsvare det volumen som eroderes i det aktive kystprofil. Det vil sige fra skrænttop til en vanddybde bestemt af bølgerne, typisk 4-10 m.
- På sigt er den billigste metode at sandfodre ude i vandet i det aktive profil. Det vil typisk være uden for den ydre revle.
- Strandfodring anvendes generelt, hvis der er brug for at etablere en øjeblikkelig buffer mod erosion af stranden/skrænten.
- Det er muligt at påvirke revlesystemet med sandfodring på revlen, så denne skubber sand ind mod kysten.
- Det er muligt at flytte revlehuller langs kysten med revlefodring.
Udgivet af Kystdirektoratet 2014. Må citeres mod korrekt kildeangivelse.
Hent publikationer som PDF-filer nedenfor.
I tidligere undersøgelser har Kystdirektoratet undersøgt sandfodringers effekt på miljøet.
Projektet COADAPT er støttet af det Strategiske forskningsråd.
For yderligere oplysninger kan kystteknisk chef Per Sørensen kontaktes på pso@kyst.dk