Miljøkonsekvensvurdering på de fire fællesaftalestrækninger

Kystdirektoratet gennemfører miljøkonsekvensvurderinger af kystbeskyttelsesindsatsen for de fire fællesaftalestrækinger  stat og kommuner har indgået. Det sker inden entreprenørarbejdet med sandfodring mv. kan sendes i udbud.

Miljøkonsekvensvurderingerne beskriver og vurderer kystbeskyttelsens direkte og indirekte påvirkninger på en lang række forhold. Der er især fokus på:

  • Landskab og kulturarv
  • Påvirkning af naturen på land og i havet
  • Befolkning og materielle goder

Samtidig skal vurderingerne beskrive samspillet mellem forskellige miljøfaktorer og belyse eventuelle kumulative effekter fra andre projekter i området.

Strækningerne bliver nedbrudt uden kystbeskyttelse

Uden en vedvarende kystbeskyttelsesindsats er områderne truet af oversvømmelse og/eller erosion. På grundlag af femårige Fællesaftaler mellem staten og berørte kommuner fastlægges der en indsats for kystbeskyttelsen.

De fire fællesaftaler omfatter strækninger ved Blåvand, Lønstrup , Skagen og den 112 km lange strækning mellem  Lodbjerg-Nymindegab, som fremgår af figur 1.

Den konkrete fordeling af sand afhænger af udviklingen i perioden 2020-2024 og hvor mange og kraftige storme, vi får, og hvor de rammer. Forud for den årlige indsats udarbejder Kystdirektoratet konkrete planer, der beskriver hvor og hvor meget sand, der skal fodres med på de enkelte strækninger.

Den indsats, der skal miljøkonsekvensvurderes, er den kystbeskyttelse, der planlægges gennemført i perioden 2020-2024, og som primært udføres ved forskellige former for af sandfodring, som vist på  figur 2 eller i kort film.

Gå til film

Bygherre og fordeling af myndighedskompetencerne

Læs i boksen, hvorledes myndighedskompetencerne er delt, og hvorledes bygherre og myndighedsforholdet er delt i Kystdirektoratet.

Video om proces

Du kan også se video om, hvad miljøkonsekvensvurderingen går ud på, og hvordan den laves. Videoen er udarbejdet af det rådgivende firma Rambøll.
Kort der viser, hvor de fire fællesaftalestrækninger ligger
Figur 1: De fire fællesaftalestrækninger
Metoder med sandfodring
Figur 2. Sandfodring kan gennemføres ved henholdsvis kystnær fodring enten som revlefodring (øverst) eller rainbowing (midten) eller som strandfodring (nederst).

Bygherre og fordeling af myndigheds-
kompetencerne

VVM-myndighedskompetencerne er delt mellem Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning og Miljøstyrelsen således at Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning er myndighed for de dele af projekter, der udføres på vand, mens Miljøstyrelsen er myndighed på de dele af projektet, der foregår på land. Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning skal desuden træffe afgørelse om det samlede projekt efter kystbeskyttelsesloven. 

Kystdirektoratet er både bygherre og myndighed for projektet. Bygherre er afdelingen "Kystdirektoratet, Drift og Anlæg", mens myndigheden er afdelingen "Kystdirektoratet, Kystzoneforvaltning". Der er derfor sikret en funktionel opdeling.