Høring: Ansøgning om tilladelse til renovering af spuns og moler, Hvidovre Havn, Hvidovre Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til renovering af eksisterende spuns, samt molehoveder i Hvidovre Havn, Hvidovre Kommune.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Det skal bemærkes, at det skema som er udfyldt og vedlagt ansøgningen er udtryk for ansøgers vurdering og oplysninger, til brug for Kystdirektoratets VVM-screening. Kystdirektoratet har endnu ikke VVM-screenet projektet.

Bemærk om screening/VVM:

Det er Kystdirektoratets vurdering at projektet ikke udløser krav om VVM. Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt delvist vil finde sted i Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og havet syd for”.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 30.06.2023. Henvis da venligst til j.nr. 23/04146.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ansøgning - Hvidovre Havn - Renovering af spuns og moler

Yderligere information

Medarbejder: Julie Elisa Søby
E-mail: juels@kyst.dk
Telefonnr.: 61 35 13 55