Høring: Ansøgning om tilladelse til etablering af træbrygge, samt forstærkning af kaj i Vordingborg Nordhavn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af træbrygge, bestående af havnetrappe og promenade, samt forstærkning af kaj med stenkastning i Vordingborg Nordhavn, Nordhavnsvej 8,10,12 & Havnevej 17, 164d, 7000r, 7000an, Vordingborg Bygrunde, 4760 Vordingborg, Vordingborg Kommune.

Stenkastningen etableres foran eksisterende kaj, og forventede dimensioner er omtrent 3-6 meter bred og ca. 1,5 meter høj.

Træbryggene placeres på stålpæle og udføres med træ dæk i trykimprægneret træ.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020). 

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 

Ansøger har oplyst at projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13a. Ansøger har dog vurderet at projektet ikke vil have væsentlig skadelig indvirkninger på miljøet, hvorfor der ikke er søgt om en screening. 

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder. De nærmeste Natura 2000 områder er nr. 168 ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund” med en afstand på ca. 8 km , og nr. 173 ”Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand” med en afstand på ca. 5,7 km. 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 07.12.2022. Henvis da venligst til journalnummer 22/17943 

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ansøgning om tilladelse     til etablering af træbrygge, samt forstærkning af kaj i Vordingborg Nordhavn

 

 

Yderligere information

Medarbejder: Julie Elisa Søby
E-mail: juels@kyst.dk
Telefonnr.: 61351355