Høring: Ansøgning om fortøjningspæle i Thurø Sund, Svendborg

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til, at etablere 5 fortøjningspæle ved en privat bådebro (ansøgt ved Svendborg Kommune) ved Bjerregårdstoften 11 i Svendborg Kommune. Projektet er beliggende ud for matr.nr. 34a, Thurø By, Thurø

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1976 af 27/10/2021).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.

Ansøger er endvidere blevet gjort opmærksom på Entreprenørbekendtgørelsen, vurderingsskemaet for sejladssikkerhed, samt anvendelsesklasserne for trykimprægneret træ.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 8. april 2022.

Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 21/20565

Ansøgning samlet

 

Yderligere information

Medarbejder: Jacob Hansen Rye
E-mail: jhr@kyst.dk
Telefonnr.: 2484 9389