Høring: Ansøgning om forsøgsmæssig udplantning af ålegræs på søm, Kalø Vig og Ebeltoft Vig, Syddjurs Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til, at foretage forsøgsmæssig udplantning af ålegræs på søm ved tre lokaliteter Kalø Vig og en lokalitet i Ebeltoft Vig i Syddjurs Kommune. Projektet er beliggende ud for følgende matr.: Lok. 1: 23f, Vrinners By, Rolsø Lok. 2: 11b, Egens By, Egens Lok. 3: 1an, Kalø Hgd., Bregnet Lok. 4: 38ag, Agri By, Agri (Ebeltoft Vig)

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1976 af 27/10/2021).

Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt for så vidt angår lokalitet 1 og 4 vil finde sted i henholdsvis Natura 2000-område, nr. 230, Kaløskovene og Kaløvig og nr. 227, Mols Bjerge med kystvande.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 8. april 2022.

Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 21/16294

Ansøgning

 

Yderligere information

Medarbejder: Jacob Hansen Rye
E-mail: jhr@kyst.dk
Telefonnr.: 2484 9389