Høring: Ansøgning om mindre omlægning uddybning af sejlrende til Agger Færgeleje

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til uddybning af sejlerende til Agger Færgeleje.

Der uddybes til kote -4,5 meter (DVR90) i en bredde på 80 meter med skråningsanlæg 1:4 og op til 20.000 m3 sediment, som skal benyttes til udvidelse af Thyborøn Havn.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 973 af 25/06/2020).

Bemærk om screening/VVM:
Vi skal bede hørings- og orienteringsparterne oplyse om eventuelt kendskab til eller vurdering af, om der er andre projekter omfattet af miljøvurderingsloven, og om der er screenet eller skal screenes, samt om projektet udløser krav om VVM. Desuden bedes oplyst om kumulative forhold, som ikke er tilvejebragt i ansøgningen.

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 28 ” Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”, hvor der er kortlagt ”Bugt - nr. 1160”. Ansøger har udarbejdet en væsentlighedsvurdering for projektet.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 25. november 2021. Henvis da venligst til j.nr. 21/09273. 

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

21/09273 Ansøgning - Agger - Sejlrende_c.pdf

 

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42