Høring: Ansøgning om multibassin i Nyborg - Havnepromenaden 10

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til multibassin ud for Havnepromenaden 10 i Nyborg. Projektet indeholder elementer på land og vand. Der foretages også en mindre uddybning.

Kystdirektoratet har tidligere behandlet sager samme sted, men enten er tidsfrister ikke udnyttet eller på anden måde er sagerne bortfaldet.

Denne aktuelle ansøgning skal derfor ses som et nyt projekt.

 

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 og 4 (LBK nr. 705 af 29. maj 2020).

 

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

 

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 973 af 25/06/2020).

 

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted ca. 1 km fra Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt”. Af hensyn til marsvin foretages ramning uden for yngleperioden maj-august (begge inklusiv). Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at placeringen af det ansøgte, samt anlægsfase og driftsfase ikke får betydning for Natura-2000 området.

 

Ansøgningsmaterialet er vedhæftet, men kan også hentes fra vores hjemmeside, www.kyst.dk, under ”Offentliggørelser” snarest.

 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 7. april 2021.

 Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 20/04874

Ansøgning - Nyborg - Multibassin

 

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42