Høring: Uddybning af Rudkøbing Lystbådehavn, Langeland

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til uddybning af indsejlingen, samt bassin 1, 2 og til dels bassin 3 i Rudkøbing Lystbådehavn. Der uddybes i indsejlingen fra kote -2,5 til kote -3,5 meter og i bassin op til –kote 3,0. Kortbilaget viser delområder (arealer) som er markeret med lilla afgræsning, og disse henfører til ansøgningens nævnte delområder med angivelse af mængder. Kortbilaget viser tilsvarende den ansøgte dybde med rødskrift idenfor den lilla ramme.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 4 (LBK nr.705 af 29. maj 2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 973 af 25/06/2020).

Vi kan oplyse, at indsejlingen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, mens den resterende uddybning sker inden for dækkende værker, hvor der ikke er  Natura 2000-område. Indsejlingen er kortlagt ”Bugt”. Det er Kystdirektoratets umiddelbare vurdering, at hverken det kortlagte eller Natura-2000 området vil blive væsentligt påvirket, af en uddybning af eksisterende sejlrende. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til evt. vilkår i en tilladelse, og fx periode. Det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er behov for en decideret væsentlighedsvurdering for, at der kan afgives høringssvar, eller Kystdirektoratet kan behandle ansøgningen.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 11. februar 2021.

Ved henvendelse om sagen venligst oplys sagsnummer 20/05111

Høring- Uddybning af Rudkøbing Lystbådehavn, Langeland

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42