Høring: Ansøgning om bro og slæbested ved Als Odde, matr. nr. 15 Odde By, Als

Publiceret 24-01-2020

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til broanlæg og slæbested ved Als Odde.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1 (LBK nr.57 af 21. januar 2019).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1225 af 25/10/2018).

Vi kan oplyse, at det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 14 ” Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 21. februar 2020.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ved spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen henvis da venligst til j.nr. 19/02081.

Ansøgning - Bro og slæbested - Als Odde.pdf

Yderligere information:

Thomas Larsen

Sagsbehandler