Høring: Ansøgning om Den Blå Kant etape 1 - Frederiksø, Svendborg

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til Den Blå Kant etape 1, som består af en gangforbindelse og tre opholdsplateauer ved Frederiksbroen i Svendborg.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr.57 af 21. januar 2019).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1225 af 25/10/2018).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 2. marts 2020.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ved spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen henvis da venligst til j.nr. 19/02933.

Ansøgning - Svendborg - Den Blå Kant.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42