Høring: Ansøgning om trappeanlæg/plateau ud for Lemvig Østhavn

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en klima- og vandlegeplads udformet som et trappeanlæg med plateau i forbindelse med det kommende Klimatorium på Lemvig Østhavn, ud for matr. nr. 219a Lemvig Bygrunde.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 (LBK nr.57 af 21. januar 2019).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 1062 af 21/08/2018).

Vi skal samtidig afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (BEK nr. 1225 af 25/10/2018).

Vi kan oplyse at det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder.

Vi kan desuden oplyse, at der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. Der vil i forbindelse med ramning blive anvendt afværgeforanstaltninger. 

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 23. maj 2019.

Ved spørgsmål til ansøgningen henvis da venligst til sagsnummer 19/00806.

Ansøgning - Trappeanlæg - Lemvig.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Thomas Larsen
E-mail: tla@kyst.dk
Telefonnr.: 91 35 74 42