Høring: Ansøgning om bypass af rent oprensningssediment ved indsejling og forhavn til Hanstholm Havn, Thisted Kommune

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til Bypass af ca. 4.000.000 m3 over 10 år oprensningssediment fra indsejling og forhavn til Hanstholm Havn, Thisted Kommune.

Der oprenses for at sikre officielle vanddybder i indsejlingen og forhavnen til Hanstholm Havn.

Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1 nr. Indsæt 1 (LBK nr. 705 af 29/05/2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Vi skal udføre en VVM screening, for undersøgelse om der er tale om VVM pligt for projektet (LBK nr. 1976 af 27/10/2021)

Det kan oplyses, at projektet ligger uden for Natura 2000-område.

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 13. Maj 2022. Henvis da venligst til j.nr. 22/17545

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

22/17545 Høringsmaterialer.pdf

22/17545 Høringsmaterialer Sedimentprøver i Hanstholm Yderhavn.pdf    

Yderligere information

Medarbejder: Ejgil Houmaa
E-mail: eho@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 35