Høring: Ansøgning om bypass af rent oprensningssediment fra Nyt løb/Hestehoved Dyb i Grønsund, Guldborgsund Kommune

Kystdirektoratet(myndighed) har modtaget en ansøgning om tilladelse til bypass af ca. 300.000 m3 oprensningssediment over 10 år fra Nyt løb/Hestehoved Dyb i Grønsund, Guldborgsund Kommune.

Kystdirektoratet(ansøger) har en række forpligtigelser til at vedligeholde vandybden i en række sejlløb herunder Nyt Løb og Hestehoved dyb i Grønsund.

Vær opmærksom på et nyt bypass område, i forhold til selve ansøgningen. Den ligger først i høringsmaterialet. Her vist på overstående kort, mærket med 20/01626.

Kystdirektoratet(myndighed)  behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens § 16 b, stk. 1 nr. 1 (LBK nr. 705 af 29/05/2020).

Vi skal vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

Det kan oplyses, at projektet ligger udenfor Natura 2000-område

Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest 24. Juli 2020

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Kystdirektoratets sagsbehandling, og at indkomne høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Kystdirektoratets afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Ved spørgsmål eller bemærkninger til ansøgningen henvis da venligst til j.nr. 20/01625.

Høringsmateriale.pdf

Yderligere information

Medarbejder: Ejgil Houmaa
E-mail: eho@kyst.dk
Telefonnr.: 91 33 84 35