Vi inviterer til borgermøde
Publiceret 27-02-2023Der skal laves en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for kystbeskyttelsen fra Lodbjerg til Nymindegab i perioden 2025-2039. I den forbindelse inviterer Kystdirektoratet til borgermøde.

Vi inviterer også til borgermøde, hvor der vil blive orienteret om miljøvurderingen, den planlagte kystbeskyttelse og hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Borgermødet - tid og sted:
Torsdag den 9. marts 2023 kl. 19.00-21.00 i Mindbo Centret, Thorsminde, Skolegade 25, 6990 Ulfborg
Tilmelding senest søndag den 5. marts.
Tilmeld dig her: www.conferencemanager.dk/infomiljoekonsekvensvurdering
Den planlagte kystbeskyttelsesindsats i perioden 2025-2039 på den 116 km lange strækning mellem Lodbjerg-Nymindegab omfatter:
- Sandfodring på stranden og kystnært på revler
- Plantning af hjælme og etablering af faskiner
- Afgravning af fygesand
Målsætningen for kystbeskyttelsen er, at der fremover skal opretholdes et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der er i dag. Kysten skal kunne modstå en storm, der i gennemsnit optræder med 100 års mellemrum. Ud for Thyborøn dog en 1000-års storm.
Læs mere om kystbeskyttelse og baggrunden for borgermødet