Sådan påvirker COVID-19 Kystdirektoratet

Publiceret 12-03-2020

Kystdirektoratets medarbejdere arbejder hjemmefra for at begrænse smitten med COVID-19. Så vidt muligt opretholdes Kystdirektoratets normale funktioner.

For at begrænse smitten med coronavirus arbejder Kystdirektoratets medarbejdere så vidt muligt hjemmefra fra torsdag den 13. marts og foreløbigt frem til 14. april.

De arbejdsopgaver, der kan løses ved hjemmearbejde, vil blive løst på samme måde, som når medarbejderne er på arbejdspladsen. Man kan fortsat rette henvendelser til Kystdirektoratets telefonnumre og e-mailadresser.
De fleste af Kystdirektoratets eksterne aktiviteter og fysiske møder med eksterne parter vil være aflyst i perioden.

Kystdirektoratet bestræber sig på at opretholde styrelsens normale funktioner så vidt muligt og svare på henvendelser inden for de normale tidsfrister. Det kan dog ikke udelukkes, at situationen medfører, at der kan opstå længere svartider.

Følg udviklingen og find myndighedernes anbefalinger på den officielle hjemmeside www.coronasmitte.dk.

Bemærk, at denne nyhed er opdateret efter myndighederne den 23. marts forlængede perioden med særlige anvisninger i forbindelse med coronasmitte, COVID-19.