Sådan er processen for rydning af Erdkehlgraven
Publiceret 08-02-2019Kystdirektoratet har varslet påbud til de ulovligt opankrede både i Erdkehlgraven i København. En rydning er en længere proces. Vi giver et overblik over, hvad processen for en rydning er.
Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Kommune har indgået en aftale, der skal sikre, at der bliver ryddet op i de ulovlige anlæg og fartøjer i Erdkhelgraven. Samtidig er ejere af både i den såkaldte Fredens Havn i Erdkehlgraven den 7. og 8. februar blevet varslet påbud om at fjerne deres både inden for fire uger. I alt drejer det sig om ca. 90 fartøjer, vrag og anlæg, der skal fjernes.
Læs pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Processen for en rydning er:
- Den 7. og 8. februar har Kystdirektoratet meddelt varsel om påbud til de ca. 90 både, som udgør det såkaldte Fredens Havn i Erdkehlgraven. Varslet giver ejerne af bådene en frist på fire uger til at fjerne vragene eller rette henvendelse til Kystdirektoratet.
- Sker det ikke, vil Kystdirektoratet efter de fire uger meddele påbud om, at bådene skal fjernes. Det giver ejerne fire uger til at fjerne bådene.
- De både, hvor der ikke er en ejer, som har givet sig til kende eller har fjernet båden, vil kunne fjernes uden yderligere varsel efter tidsfristens ophør.
- Det forventes at være en større opgave at rydde Erdkehlgraven. Derfor skal opgaven i udbud, hvor der skal findes en rådgiver og en entreprenør til opgaven.
- Det forventes, at selve oprydningen vil kunne påbegyndes efter sommerferien 2019.