Sådan er processen for rydning af Erdkehlgraven

Kystdirektoratet har varslet påbud til de ulovligt opankrede både i Erdkehlgraven i København. En rydning er en længere proces. Vi giver et overblik over, hvad processen for en rydning er.

Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Kommune har indgået en aftale, der skal sikre, at der bliver ryddet op i de ulovlige anlæg og fartøjer i Erdkhelgraven. Samtidig er ejere af både i den såkaldte Fredens Havn i Erdkehlgraven den 7. og 8. februar blevet varslet påbud om at fjerne deres både inden for fire uger. I alt drejer det sig om ca. 90 fartøjer, vrag og anlæg, der skal fjernes. 
Læs pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.
 
Processen for en rydning er:
  1. Den 7. og 8. februar har Kystdirektoratet meddelt varsel om påbud til de ca. 90 både, som udgør det såkaldte Fredens Havn i Erdkehlgraven. Varslet giver ejerne af bådene en frist på fire uger til at fjerne vragene eller rette henvendelse til Kystdirektoratet. 

  2. Sker det ikke, vil Kystdirektoratet efter de fire uger meddele påbud om, at bådene skal fjernes. Det giver ejerne fire uger til at fjerne bådene. 

  3. De både, hvor der ikke er en ejer, som har givet sig til kende eller har fjernet båden, vil kunne fjernes uden yderligere varsel efter tidsfristens ophør. 

  4. Det forventes at være en større opgave at rydde Erdkehlgraven. Derfor skal opgaven i udbud, hvor der skal findes en rådgiver og en entreprenør til opgaven. 

  5. Det forventes, at selve oprydningen vil kunne påbegyndes efter sommerferien 2019.