Der findes forskellige vandstrømme langs alle danske kyster. Vandstrømmene opstår, når bølgerne rammer den skrående bund op mod stranden, og de ophobede vandmasser på grund af tyngdekraften skal tilbage igen.
I det umiddelbare tilbageløb fra en bølge, der ruller ind på stranden, kan der opleves en stærk strømning. Dette er ikke en egentlig understrøm, men tilbageløbet kan påvirke fodfæstet for badende.
I de tilfælde hvor vandet ophobes bag revler, opstår der af og til fordybninger i revlen, hvor vandet med stor kraft bevæger sig tilbage i havet – altså et revlehul. Disse steder med kraftige strømme, kaldes ofte også for hestehuller.
Endelig kan der, selvom vandoverfladen ser rolig ud opstå en kraftig strøm på langs af kysten. Det kan være tidevand, returvand på siderne af et revlehul, eller det kan være vand på vej mod et dybere område langs kysten - i nogle tilfælde presset af vind- og bølgeretningen.
Hvordan genkendes et revlehul
Man kan mærke disse strømme, ved at stille sig ud i knæhøjt vand et minut og mærke hvordan, og hvor kraftigt vandet strømmer omkring benene.
Er der bølger, som ikke bryder, og er der ikke skumstriber fra bølgerne, kan det være tegn på et underliggende revlehul.
Det ses tydeligt på videosekvensen her: