Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kystfodring

Som en del af den naturlige udvikling sker der en gradvis tilbagerykning (erosion) af kystlinjen på mange danske kyster. Mest markant på Vestkysten. Hvis der er bebyggelse tæt på kystskrænten, kan bebyggelsen risikere at falde i havet. Tilbagerykningen kan bremses ved at hente sediment (sand eller ral) et andet sted og lægge det ud på kysten. Det kaldes kystfodring. Fodringen kan foregå som revlefodring, hvor sedimentet bliver placeret på revlerne, eller strandfodring, hvor materialet bliver langt ind på stranden.

Sådan foregår en strandfodring

Den naturlige tilbagerykning af kysten, som bl.a. skyldes store bølger og kraftig vind, kan blive forstærket på strækninger, der ligger nedstrøms for anlæg som bølgebrydere, høfder og havne. Disse anlæg bremser den naturlige sedimenttransport og medvirker til, at mange kyster regelmæssigt mangler sediment. På vestkysten bliver mange kyststrækninger derfor fodret med store mængder af sand. I reglen fra et skib, som pumper sand ind på stranden gennem et rør.

Når sandet er pumpet ind på stranden, står entreprenørmaskiner klar til at fordele og jævne det nye sandlag ud.

Lastbiler og gravemaskiner kan dog som regel løse opgaven, hvis sandmængden er mindre som for eksempel på de indre kyster.

Sikkerhed, fri adgang og længere holdbarhed

Det overordnede formål med at kystfodre er at bremse kystlinjens tilbagerykning, opretholde et naturligt kystprofil og dermed en naturlig strandbredde. Ud over at bremse kystens tilbagerykning har kystfodringen på Vestkysten den funktion, at den skaber en bred strand, som giver sikkerhed for beboerne i baglandet, fordi stranden bremser bølgerne og hjælper med at hindre, at havet bryder igennem klitterne og oversvømmer beboede områder eller landbrugsarealer.

På steder hvor der er bygget hårde skråningsbeskyttelser langs kysten, som for eksempel stenkastninger op ad skrænterne, forsvinder stranden langsomt foran skråningsbeskyttelserne, og adgangen langs med kysten forsvinder. Samtidig bliver skråningsbeskyttelsen undermineret af bølgerne, når stranden forsvinder. Strandfodring kan være med til at bevare stranden foran de hårde anlæg, så der er mulighed for at færdes langs kysten, og skråningsbeskyttelsen holder længere.

Høfder og bølgebrydere blokerer for den naturlige transport af sediment langs kysten. De samler sediment opstrøms og udhuler stranden nedstrøms. Uden fodring bliver kysttilbagerykningen eksporteret ned ad kysten til naboerne.

Se animationsvideo:

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Læs uddybende beskrivelse:

Hent PDF